Case: Hvilken type domæne skal du vælge?

By Philip Løvland | Cases

sep 03

Når du skal ud at finde et nyt domæne er der en række ting du skal tage stilling til, og en af de vigtigste er hvilken type domæne du skal have – der er groft sagt 4 slags:

 

1 – EMD / Exact Match Domain. Det er et domæne der er præcis det samme som dit primære søgeord (f.eks. gardiner.dk hvis man gerne vil op på gardiner)

 

2 – PDM / Partial Match Domain. Det er et domæne der indeholder dit primære søgeord, men som ikke er præcis det. (f.eks. dansklinkbuilding.dk hvis man gerne vil op på linkbuilding)

3 – Brand Domain. Det er et domæne der ikke indeholder dit primære søgeord (f.eks. dengodekur.dk til en side der sælger slankekure)

 

4 – Tidligere registreret domæne. Det er et domæne som tidligere har været registreret og som ikke længere er i brug (kan være enten emd/pdm/brand)

 

 

Men hvilket af disse 4 skal du så vælge (i hvert fald ud fra et søgemaskinemæssigt perspektiv). Det kigger jeg på i casen herunder.

 

Note: Jeg vil altid altid altid altid vælge et EMD hvis jeg kan få fingrene i det. Det er stadig (markant) nemmere at komme højt på Google med et ordentligt EMD og det giver også en fantastisk god brandingværdi f.eks. at hedde linkbuilding.dk frem for dansklinkbuilding.dk

 

Case: Gratis strikkeopskrifter

Jeg har fundet et søgeord som kunne være spændende at komme op på i den her case, nemlig

 

gratis strikkeopskrifter, 14.800 mdt. søgninger, 30 difficulty på LongTailPro

 

Derudover er der også mulighed for at ranke på

 

Strikkeopskrifter, 3.600 mdt. søgninger, 37 difficulty på LongTailPro

 

 

Domæner

Som nævnt tidligere vil jeg altid altid vælge et EMD, men da gratisstrikkeopskrifter.dk desværre er taget er der jo ikke så meget at gøre ved det.

 

Jeg har derfor købt følgende:

 

Findgratisstrikkeopskrifter.dk (PDM)

Rotti.dk (brand)

Strikkelab.dk (Tidligere registreret)

Du kan se hvilke stats strikkelab har ved at klike på billedet her

strikkelab stats

 

 

 

 

Siderne er blevet sat sådan op i juli:

 

  • www. foran domænenavnet
  • Installeret Antons fantastiske plugin
  • 100 ords unik tekst til hver + 250 ords random spin-tekst, i alt 350 ord.
  • Gratis strikkeopskrifter i titlen, og én gang på siden, markeret med fed
  • Billede med titlen ”gratis-strikkeopskrifter” og alt-tekst ”gratis strikkeopskrifter”
  • Indlejret relevant video fra youtube
  • Ingen meta-beskrivelse, standard tema

 

 

Alle siderne blev indexeret via dette trick.

 

Placeringer 1. September

Nu har siderne ligget 1,5-2 måneds tid, og det er tid til at se om man allerede nu kan se en klar vinder. Så vi hopper ind i Serpfox og henter graferne:

 

Findgratisstrikkeopskrifter.dk

Bortset fra et underligt hop mod slutningen er der ikke sket så meget. Vi bliver liggende på side 5-6-7 og søgeordet strikkeopskrifter er ikke noget vi gider beskæftige os med.

findgratisstrikkeopskrifter.dk

Rotti.dk:

Lidt overraskende bliver Rotti ved med at stige og stige og er nu oppe at kæmpe med findgratisstrikkeopskrifter om den bedste placering. Imponerende nok når man tænker på der hverken er links eller søgeord i domænenavnet til at hjælpe Google med at identificere emnet.

rotti.dk

Strikkelab.dk

Strikkelab startede hårdt ud med en klar føring, og som den eneste af de 3 der for alvor gjorde anslag til også at ligge på strikkeopskrifter. I august har den dog tabt pusten og ligger nu som den dårligste af de 3. Skuffende Strikkelab, skuffende.

strikkelab.dk

Konklusion 1. September

Konklusionen første september må være en af to – enten er det rimelig ligegyldigt hvad du vælger, eller også er det for umuligt at sige noget om når der ikke er mere ”kød” på.

Udfordringen ved tekst og links er at det er svært at lave en case hvor det er lige fair for alle sider – en tekst kan være bedre end en anden, et link måske bedre end andre osv.

 

Jeg forsøger dog alligevel en måned mere, denne gang med følgende opdateringer:

 

1 – Hver side får slettet sin gamle spundne tekst og tilføjet en ny vrøvletekst på ca. 1050 ord.

2 – Hver side får i løbet af den næste uge 25 links fra de samme sider i mit spam-netværk (et netværk jeg bruger til at teste ting – ikke til linkbuilding til ”rigtige” sider). Ankerteksten bliver domænenavnet, så hhv. Findgratisstrikkeopskrifter.dk, rotti.dk og strikkelab.dk

 

Så vender vi tilbage til oktober og ser om der er kommet en forskel på de 3 sider, eller om det i virkeligheden er ligegyldigt hvad din side hedder

 

 

 

 

 

 

 

 

Placering 1. oktober

Nu blev det endelig oktober (yeah) og så er det tid til at se hvordan det er gået med de små puslinger. Vi kaster os direkte ud i det:

Findgratisstrikkeopskrifter.dk

Den kære side her har virkelig har haft godt af lidt links og tekst, og har ligget rimelig fast på side 4, næsten oppe i top 30, på gratis strikkeopskrifter. Vi er desværre ikke rigtig slået igennem på strikkeopskrifter, desværre

findgratisstrikkeopskrifter-oktober

Rotti.dk

Rotti sluttede sidste måned af med et ordentlig hop og viste også rigtig flotte takter i første halvdel af september, men har ikke kunnet holde formen og ligger nu nede omkring side 5. Må nok indrømme jeg er lidt skuffet, det kunne den godt have gjort bedre.

rotti-1oktober

Strikkelab.dk

Strikkelab var jo sidste måneds sorteper men har ligesom de andre taget et godt spring op. Men som det et typisk med strikkelab kan den ikke holde det, og den falder igen ned på en sidsteplads… skuffende som altid

strikkelab1oktober

 

Konklusion 1. oktober

Inden vi hopper til konklusionen så lad os lige se et par billeder om hvordan det ser ud:

gratisstrikkegoogle

Kun 2 pladser fra side 3 – kom nu findgratisstrikkeopskirfter, kun 2 pladser mere!

midt på side 5. Tsk tsk tsk

midt på side 5. Tsk tsk tsk

 

Konklusionen her er at man ikke rigtig kan konkludere noget. Der er simpelthen for lille et datagrundlag

Men men men… noget kunne tyde på at det at have søgeordet i domænet stadig har noget at skulle have sagt. Det er i hvert fald rammende at det lige er det domæne der har klaret sig godt, og ikke de to hvor gratis strikkeopskrifter ikke indgår.

 

Det spændende kunne være at tjekke om det er det at søgeordet er i domænet, eller om det er fordi at det er URL’en, og at hvis det var 3 undersider der alle hed /gratis-strikkeopskrifter ville de ligge lige godt.

 

Fremover

Testen har været sjov, men nu skal domænerne bruges til noget andet sjov og spas.

Det kunne være interessant at teste i større skala, med en 10 sets af 3-4 domæner, og så teste både domænenavnet og det med søgeord i URL’en. Men det må vi gemme til en anden god gang 🙂

About the Author

Philip Løvland har arbejdet med linkbuilding, SEO og online markedsføring siden 2009. Elsker at teste nye ting og se hvordan man kan gøre tingene lidt smartere

Leave a Comment:

(4) comments

Anton Hoelstad september 5, 2015

Super interessant case, som jeg bestemt kommer til at følge med på når du kommer med updates.

Og tak for mention af mit plugin 😉

Reply
    Philip Løvland september 7, 2015

    Tak – er også spændt på om man kommer til at kunne se noget eller om de bare alle tre kommer til at hoppe lidt opad 🙂
    I sidste ende er det jo heller ikke (kun) det der skal bestemme hvad man vælger, men det er stadig meget sjovt at vide hvilke effekter ens forskellige valg har

    Reply
Simon Hansen september 18, 2015

Spændende. Jeg er dog faktisk forundret over at du trods alt er kommet så langt op på en så tom side. (Og så skuffede det mig så lidt yderligere ved mit nuværende projekt, som tager sig en lur).

Reply
    Philip Løvland september 18, 2015

    Tjaaa det er lidt med vilje jeg har valgt et søgeord der ikke er super super stærkt, og min erfaring er at de første placeringer kommer relativt nemt på sådanne søgeord, men det er det at komme det sidste stykke vej der er det svære – i det her tilfælde ser det lige nu ud som om at side 3 er der hvor det begynder at blive svært, lige nu ligger de alle 3 på side 4

    Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: