Tiered linkbuilding – en kort introduktion

By Philip Løvland | Linkbuilding Generelt

aug 20
Tiered linkbuilding

Tiered linkbuilding er en linkbuilding-teknik hvor man linker til de links der allerede linker til ens side, ens tier1 (T1) links. Det kan være links man har fået naturligt eller links man selv har lavet.

Ved at bygge links til sine T1 links gør man dem stærkere, og hjælper på den måde sin egen side.

Der er flere grunde til at arbejde med tiered linkbuilding

  1. Du får mere ud af de links du allerede har
  2. Du kan arbejde med links med en højere risikoprofil – links du ikke ville sende til din egen side
  3. Du får det bedste af to verdener – den rene linkprofil på overfladen men rankingkraften fra de tiered links under motorhjelmen.

 

Men hvordan ved man så hvilke T1-links der er værd at bygge links til? Det kigger vi på her…

 

De 5 faktorer

Der er 5 faktorer hos vores T1-links der i større eller mindre grad skal være opfyldt før det kan betale sig at bygge links til det:

 

  1. Linket skal være do-follow. No-follow links er fine at have som T1, men vi gider ikke gøre dem stærkere – det er der ingen pointe i.
  2. URL’en linket er på skal have få udgående links. Vi gider ikke gøre en side stærkere som har 20 links ud – så får vi kun 1/20-del af den værdi.

Ligeledes skal linket have en prominent placering – gerne et link der ligger i brødteksten.

  1. Domænet vi linker til skal have en vis værdi – selv om vi har et do-follow link med kun 1 udgående link giver det ikke mening at linkbuilde til det hvis det kommer fra en dårlig autogenereret side.
  2. Linket skal blive liggende. At linke til en side med top5 mest besøgte sider er farligt – hvis din side ikke er top5 mest besøgte længere forsvinder al værdien.
  3. Hvis der er mange sider der opfylder 4 fire krav (do-follow, prominent link der bliver liggende på en side med værdi) kan man kigge på ankertekten på linket. Her kan vi lige så godt give lidt ekstra power til de links der har en søgeordsvenlig ankertekst frem for dem der kun har et url-link.

 

URL’er der opfylder de 5 faktorer vil typisk være

  • Blogindlæg på egne eller andres sider (sørg her for at du linkbuilder til url’en på indlægget og ikke til f.eks. en kategoriside eller forside da du jo så mister værdien når indlægget ryger ud af ”seneste indlæg”
  • Nyhedsartikler hvor ens side er nævnt
  • Profilsider (ikke de spammy af slagsen)

 

Sådan linker du

Før du går ud og spammer din trustpilot side med 10.000 russiske links så slå lige koldt vand i blodet. Selv om vi er ude i tier2 skal du nemlig stadig vise mådehold og sund fornuft hvis det skal give mening.

De links du typisk vil kunne lave som tier2 kan være

  • Blogindlæg på blogs og artikeldatabaser (her behøver kvaliteten ikke være lige så høj som ved t1, men det gør ikke noget at den er det)
  • Kommentarlinks
  • Profillinks

 

Du kan godt tillade dig at være lidt mere aggressiv med ankerteksten når du linkbuilder med t2 links, og bruge en høj grad af ankertekster med søgeord.

About the Author

Philip Løvland har arbejdet med linkbuilding, SEO og online markedsføring siden 2009. Elsker at teste nye ting og se hvordan man kan gøre tingene lidt smartere

Leave a Comment:

(1) comment

Anton Hoelstad september 5, 2015

Kort og præcis. Rigtig gode råd til tiered link building!

Reply
Add Your Reply

Leave a Comment: